Finanskrisen har været en brat opvågnen fra et årtis direktørdyrkelse. Jimmy Cayne, som kørte finanshuset Bear Stearns i sænk er et skræmmende eksempel. Mange store erhvervsledere virker nu inkompetente og uden talent for andet end at profilere sig selv.
Hvorfor i alverden var Jimmy Cayne topchef for et af verdens største finanshuse?
Hvorfor var den tidligere sælger af skrot, den tidligere professionelle kortspiller, en kæderyger og potryger uden uddannelse, i spidsen for Bear Stearns?
Det er et godt spørgsmål, og hvis Jimmy Cayne har en smule selverkendelse, må han også en gang imellem stille det selv.
Måske kan en ny undersøgelse give os en forklaring.
For i det seneste tiår af boom og bobler, pomp og Picasso er topdirektøren blevet en superstjerne. Han er blevet, hvad der tidligere var forbeholdt fodboldspillere og rockstjerner, og erhvervsaviser og ditto magasiner gjorde endnu større stjerner ud af ham og hans kolleger ved jævnligt at udnævne årets eller øjeblikkets store businessman.
Les mer om denne saken her.
No comments:
Post a Comment